Hvis du er pårørende til et psykisk eller fysisk sygt menneske, så kender du sikkert til de følelsesmæssige rutsjeture, det kan medføre. Angst, sorg, afmagt, vrede og medfølelse er nogle af de mange følelser, som pårørende til syge ofte mærker. Eller ikke når at mærke, fordi der hverken er tid eller sted til det.
Uanset om du er mor til et barn med skizofreni, far til en barn med kræft, søster til en handicappet eller ægtefælle til en demens- eller depressionsramt, så vil dit liv være berørt. Ofte vil du bruge mange ressourcer både på at hjælpe den syge og på at spekulere over, hvordan han eller hun har det lige nu. Mange forældre til syge børn bruger også ofte en del tid på at bekymre sig over, hvordan det vil gå børnene, når forældrene en dag ikke længere kan passe på dem.
Konsekvenser for pårørende
Når et familiemedlem har en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, fylder det ofte så meget i de pårørendes liv. Der er sjældent tid til at mærke efter, hvordan man selv har det. At være pårørende kan derfor nogle gange føles som at leve i en slags undtagelsestilstand. Det gælder mest af alt gælder om at overleve, så man kan være der for den syge. Det kan vi som mennesker godt klare i kortere perioder, men ingen kan holde til det i længere tid.
Hvis vi over længere tid ikke får forholdt os til vores egne følelser og behov, er der risiko for, at vi rammes af stress, angst eller depression. Dermed påvirkes vi ikke kun selv. Det påvirker også vores omgivelser. Både vores eventuelle partner, de øvrige familiemedlemmer og ikke mindst den syge, som ud over at skulle forholde sig til sin lidelse så også skal bære, at de nærmeste ikke passer på sig selv.
Få støtte som pårørende
Psykoterapi kan være en hjælp til at lære at leve bedst muligt med de vilkår, man har. I terapien er det muligt at bearbejde de svære følelser og arbejde med de udfordringer, der er i præcis dit liv som pårørende. Jeg hjælper dig desuden med at undersøge, hvordan der både kan skabes plads til dine og den syges behov. Derudover er der mulighed for at gå på opdagelse i, hvem du er ud over at være pårørende til en syg. Det er nemlig vigtigt også at have et liv ved siden af rollen som pårørende.
Parterapi og familieterapi for pårørende
Hvis du har en partner, kan det være en god idé at tage ham eller hende med i parterapi. At være pårørende til et sygt menneske slider ofte på et parforhold og der er ikke altid overskud til at få plejet kærligheden. Parterapi er en mulighed for at få talt sammen om det, der er svært. I lærer desuden, hvordan I kan støtte hinanden og blive et team omkring den opgave, der skal løftes.
Det samme gælder for andre relationer i familien. Når der er sygdom, berøres alle. For søskende medfører det ofte, at de nedtoner og tilsidesætter mange af deres egne behov. Derfor er det vigtigt, at familien lærer at tale sammen om alle de følelser og behov, der opstår. Desuden skal familien finde måder, hvorpå der kan skabes plads til alle og til rart samvær.
Terapi gavner alle
Når pårørende søger støtte, gavner det som regel ikke kun dem selv! Det kan også være en hjælp for den syge, som kan have dårlig samvittighed og en følelse af at være til besvær. Det, at de pårørende tager sig af sig selv, er ofte en lettelse for den syge.
Situationen som pårørende er selvfølgelig forskellig alt efter, om den syge er ramt af psykisk eller fysisk sygdom. Det gør også en forskel, om sygdommen er dødelig eller ej. Ligeledes er der forskel på, om man er ægtefælle, barn, forælder eller søskende. Når du går i hos mig, arbejder vi med præcis det, der er svært for dig, så du kan finde en bedre balance i livet!