Forskellen på selvværd og selvtillid
Der er forskel på selvværd og selvtillid. Selvværd er en indre fornemmelse af, at vi i bund og grund har en værdi som menneske, det vil sige som den, jeg er, fordi jeg er mig. Lavt selvværd er en indre følelse af, at jeg ikke er ret meget værd – at jeg ikke er god nok som den, jeg er. Selvtillid vedrører det, vi præsterer. Selvtillid har at gøre med følelsen af, om vi kan klare en opgave. Lav eller dårlig selvtillid indebærer, at vi ikke har tillid til vores egne evner og kompetencer.
Lavt selvværd grundlægges ofte i barndommen
Lavt selvværd grundlægges som regel tidligt i livet. Lavt selvværd kan f.eks. være en følge af, at vi som børn gentagne gange har fået at vide, at vi er vanskelige, besværlige eller sarte. Eller at vi på anden måde har oplevet, at vi var ’forkerte’, i vejen eller måske endda til skade for andre. For barnet er det smertefuld at opleve, at det ikke kan leve op til andres standarder og forventninger. Det gælder i særlig grad i forholdet til vores nærmeste.
Børn tager ofte deres forældres problemer på sig. Hvis forældrene har et misbrug, er voldelige eller meget syge, kan barnet tro, at det er hans eller hendes skyld. Det kan efterlade en følelse i barnet af, at det ikke er værd at elske.
Hændelser senere i livet kan også medføre lavt selvværd. For eksempel kan både psykisk og fysisk vold samt mobning over længere tid være med til at skabe en følelse af, at man ikke er noget værd.
Høje standarder
Børn, som oplever, at de ikke får den kærlighed og tryghed, de har brug for, laver kompenserende strategier. Disse strategier kan indebære, at barnet tilsidesætter egne behov for i stedet at gøre andre tilpas. Strategierne tages ofte med ind i voksenlivet.
Et væsentligt kendetegn ved lavt selvværd er en følelse af, at “jeg er ikke god nok, som jeg er. Jeg er nødt til at anstrenge mig, hvis de andre skal kunne lide at være sammen med mig”. Mennesker med lavt selvværd er derfor ofte på hårdt arbejde for at kompensere for, at de ikke føler sig gode nok. Mange bliver fagligt rigtigt dygtige og kan af andre blive opfattet som perfektionister og overskudsmennesker. Lavt selvværd og høje standarder går på den måde hånd i hånd. Desuden vedligeholder de hinanden ved, at når vi har meget høje standarder, kan det være svært at leve op til dem. Det kan forstærke vores følelse af ikke at være god nok – vores følelse af at være svag og ikke kunne klare mosten.
Risiko for stress, angst og depression
Hvis man i mange år har prøvet at leve op til meget høje standarder og har tilsidesat sine egne behov, er der risiko for overbelastning. Kommer man ind i en negativ spiral med høje standarder og selvbebrejdelser, kan det føre til stress, angst og depression.