Teori og metode

Min arbejdsmetode udspringer af den gren af psykologien, der kaldes oplevelsesorienteret psykoterapi. Det betyder, at jeg ikke søger efter sandheden om dit liv, men i stedet arbejder med, hvordan du oplever det at være dig og hvad det fører med sig af følelser, muligheder og begrænsninger.

Den oplevelsesorienterede psykoterapi bygger på et eksistentielt humanistisk menneskesyn. Den trækker på metoder inden for terapiformer som:

  • gestaltterapi
  • eksistentiel terapi
  • emotionsfokuseret terapi (EFT)
  • systemisk terapi
  • tilknytningsterapi

I terapien gør jeg brug af de metoder, som jeg vurderer er mest hensigtsmæssige for det, du gerne vil arbejde med. Den emotionsfokuserede, tilknytningsorienterede tilgang vil dog altid spille en stor rolle enten direkte eller som baggrund for mit arbejde.

Følelser og emotionsfokuseret terapi (EFT)

I daglig tale bruger vi ofte betegnelserne følelser og emotioner synonymt. Vi skelner ikke. Det er ikke så mærkeligt, for blandt fagpersoner er der ikke enighed om, hvordan vi skal definere begrebet emotioner. Personligt bruger jeg betegnelsen om de lidt udefinerbare fornemmelser, der kommer, når hjernen sender signaler ud i kroppen for at fortælle, at der er noget, vi skal være opmærksomme på. Følelser er den betegnelse, jeg bruger, når emotionerne er blevet til konkrete stemninger af f.eks. sorg, glæde, angst og så videre.

Emotionerne og følelserne kan tilsammen betragtes som en slags menneskeligt navigationsinstrument, der fortæller os, i hvilken retning vi skal gå.

Følelser

Følelser dannes i hjernen som reaktion på, hvordan hjernen tolker det, vi oplever. Hvordan vi handler på vores følelser, afhænger af, hvad vi har med os af erfaringer i bagagen.

Mange af os har lært at undertrykke svære eller uønskede følelser og udskifte dem med andre, mere tilladte følelser. Eksempelvis reagerer nogle mænd med vrede, selv om følelsen inderst inde er magtesløshed og sorg, mens nogle kvinder reagerer med tristhed og hjælpeløshed, når de føler vrede.
Der findes ikke forkerte følelser, for vi er ikke selv herre over, hvilke følelser der dukker op – eller forsvinder. Men vi er ansvarlige for, hvordan vi opfører os, når vi mærker vores følelser.

Følelsernes funktion er at fortælle os, at vi har et behov. De er signaler om, at der er noget, vi har brug for at gøre, hvis vi skal have det godt. Derfor er det vigtigt at forstå sine følelser. Er følelsen f.eks. vrede, vil behovet ofte være at få sat nogle grænser. Er følelsen angst, vil behovet ofte være, at få forholdt sig til det, der truer, og at passe på sig selv.

I terapien undersøger vi sammen dine følelser og hvordan du reagerer på dem. Vi ser også på, om den måde, du håndterer dine følelser på, rent faktisk hjælper dig med at få dækket dine inderste længsler og behov eller om der kunne være andre, mere hensigtsmæssige måder at reagere på.

Et eksistentielt humanistisk menneskesyn

Det eksistentielle humanistiske menneskesyn udgør en slags bagtæppe for min arbejdsmetode. Det betyder, at jeg tror på, at der med det at være menneske altid følger valg, ansvar og udviklingsmuligheder. Uanset hvor mørkt det ser ud, er det altid muligt at skabe en forandring – også selv om det kan være nødvendigt med en hjælpende hånd udefra.

Bag det eksistentielle humanistiske menneskesyn ligger også en forståelse af, at ethvert menneske er unikt. Der er kun én af os alle. Dog deler vi nogle grundlæggende eksistentielle vilkår, som er ens.

Den ene vilkår er, at vi er alene. Vi bliver født alene, vi skal dø alene. Det er kun os, der kan være os. Samtidig er vi stærkt forbundne med og afhængige af andre mennesker. Dannelsen af vores personlighed er f.eks. afhængig af, hvordan andre ser, hører og behandler os samt hvordan vi tackler denne behandling. Senere i livet er vores trivsel afhængig af, om vi har nogen at dele livet med.

Et andet eksistentielt vilkår er, at vi skal dø. De fleste bryder sig ikke om døden. Ubehaget ved eller angsten for døden kan handle om lidt forskelligt. Nogle er bange for sygdom, forfald og måden, døden kan indtræffe på. Andre er kede af at skulle slippe livet – eller at en af de nærmeste forsvinder. Og andre igen finder tanken om intetheden skræmmende. Frygten for døden og tilintetgørelsen styrer ofte vores handlinger mere, end vi er klar over.

Det tredje eksistentielle vilkår er, at vi altid har frihed til at vælge. Og der findes ikke en facitliste, der kan fortælle, hvad der er det rigtige og det forkerte valg. Vi er nødt til at træffe vores eget valg – og det i en verden, hvor vi både har ansvar for os selv og for andre. Det stiller os ofte i nogle voldsomme dilemmaer. Hvem skal jeg svigte? Mig selv eller den anden? Der er konsekvenser ved begge dele. Måske føles det mindst skræmmende at svigte sig selv. Men er det ansvarligt? Og kan du tåle det?

Det sidste eksistentielle grundvilkår, meningsløsheden, kræver aktiv stillingtagen. Livet er i bund og grund meningsløst forstået sådan, at der ikke følger en opskrift med, når vi fødes. Vi ved ikke, hvorfor vi er her og hvad vi skal her. Meningen med livet må vi skabe selv. Ingen mennesker kan leve uden at have forsøgt at en form for mening med livet. Den kan måske findes i religionen, i naturvidenskaben eller i en af de roller, vi har som menneske (mor, far, søn, datter, nabo, ven mm.).  Meningen med livet er ikke givet på forhånd. Den skal vi selv skabe. Vi kan ikke leve meningsløst.

De fire eksistentielle grundvilkår (aleneheden, døden, friheden, og meningsløsheden) og de uløselige dilemmaer, de afføder, skjuler sig ofte bag mange af de udfordringer, vi møder som mennesker – og den angst vi nogle gange mærker.

Tilknytning og udvikling

Mennesket er født med en evne til og et behov for at knytte sig til andre. Det er vores måde at sikre overlevelse på. Hvordan vi har mulighed for at skabe bånd til de mennesker, vi møder tidligt i livet, og hvilke erfaringer, vi får med på vejen, præger vores personlighed og fremtidige relationer. De måder, hvorpå vi i vores opvækst lærer at passe på os selv, lærer at håndtere svære følelser og lærer at være i kontakt med andre mennesker på, er afgørende for, hvordan vi senere i livet oplever og tackler det, der sker omkring os. På den måde kan gamle mønstre, der var nødvendige for os tidligere i livet, komme i vejen for, at vi i dag kan gå efter det, vi inderst inde ønsker os.

Barndommens tillærte måder at være i relationer med andre på, ligger som en slags mønstre eller skabeloner i os. På den måde hjernen ikke anstrenge sig, når den skal forsvare os. Det kører automatisk. Gennem terapeutisk arbejde kan man få øje på sine automatiske mønstre og reaktioner og dermed mulighed for at justere dem, hvis der er brug for det. Som mennesker har vi det nemlig bedst, når vores følelser og handlinger stemmer overens med vores værdier. At leve ude af takt med de inderste værdier fører til mismod og meningsløshed.

Gennemforskede og dokumenterede arbejdsmetoder

De arbejdsmetoder, jeg benytter, er videnskabeligt beskrevet og afprøvet. Desuden har jeg personligt gennemgået terapeutiske forløb inden for de fleste af terapiformerne. Hvis du er interesseret i at læse mere om en eller flere af arbejdsmetoderne, er du velkommen til at kontakte mig for anbefalinger til litteratur.