Teori og metode

Min arbejdsmetode er knyttet til den gren af psykologien, der kaldes oplevelsesorienteret psykoterapi. Denne arbejdsmetode er blandt andet kendetegnet ved at tage klientens oplevelser alvorligt uanset, hvad der er ‘rigtigt’ eller ‘forkert’. Jeg søger altså ikke efter en bestemt sandhed, men arbejder med, hvordan du oplever det at være dig og hvad det fører med sig af følelser, muligheder og begrænsninger.

Den oplevelsesorienterede psykoterapi bygger på et eksistentielt humanistisk menneskesyn. Den trækker på metoder inden for terapiformer som:

  • gestaltterapi
  • eksistentiel terapi
  • emotionsfokuseret terapi
  • systemisk terapi
  • tilknytningsterapi

I terapien gør jeg brug af de metoder, som jeg vurderer er mest hensigtsmæssige for det, du gerne vil arbejde med. Den emotionsfokuserede, tilknytningsorienterede tilgang vil dog altid spille en stor rolle enten direkte eller som baggrund for mit arbejde.

Et eksistentielt humanistisk menneskesyn

Baggrunden for mit arbejde er et eksistentielt humanistisk menneskesyn. Min grundholdning er, at der med det at være menneske altid følger valg, ansvar og udviklingsmuligheder. Det er altid muligt at skabe en positiv forandring, selv om det en gang i mellem kan være nødvendigt med en hjælpende hånd udefra.

Bag det eksistentielle humanistiske menneskesyn ligger en forståelse af, at ethvert menneske er unikt. Der er kun én af os alle. Samtidig deler vi nogle grundlæggende vilkår, som er ens. Det gælder både nogle biologiske og nogle eksistentielle vilkår som f.eks. det, at vi er alene om at være i vores krop og kunne mærke, hvordan det er at være os.

På den ene side er vi altså unikke og alene om at være os. På den anden side er vi også stærkt forbundne med og afhængige af andre mennesker. Faktisk er dannelsen af vores personlighed meget afhængig af andre, de vil sige, hvordan andre ser, hører og behandler os samt hvordan vi tackler denne behandling.

Andre fælles vilkår er, at vi skal dø (et vilkår der ofte styrer vores handlinger i en højere grad, end vi er klar over), at vi altid har frihed til at vælge og at det ikke at vælge også er et valg (et vilkår der ofte gør os mere bange, end vi er klar over) og at vi alle har brug for en mening med vores liv (når livet er meningsløst, mindskes lysten til at leve).

De fire eksistentielle grundvilkår (døden, friheden, aleneheden og meningsløsheden) og de dilemmaer, de afføder, ligger ofte gemt bag ved mange af de udfordringer, vi møder som mennesker.

Tilknytning og udvikling

Mennesket er født med en evne og en trang til at knytte sig til andre. Det er vores måde at sikre overlevelse på. Hvordan vores personlighed udvikles og hvilke af vores potentialer, der styrkes, afhænger af de mennesker, vi møder tidligt i livet, og de erfaringer, vi får. De måder, hvorpå vi i vores opvækst lærer at passe på os selv, lærer at håndtere svære følelser og lærer at være i kontakt med andre mennesker på, er afgørende for, hvordan vi senere i livet oplever og tackler det, der sker omkring os. På den måde kan gamle mønstre, der var nødvendige for os tidligere i livet, komme i vejen for, at vi i dag kan gå efter det, vi inderst inde ønsker os.

Barndommens ‘måder’ ligger som en slags mønstre eller skabeloner i os. Mønstrene er de reaktioner i kroppen, som vi automatisk får, og de handlinger, som vi derefter automatisk foretager os. Gennem terapeutisk arbejde kan man lære at justere sine automatiske mønstre og reaktioner. I terapien foregår dette arbejde blandt andet ved at få følelser, tanker og handlinger til at spille sammen.

Følelser og emotionsfokuseret terapi

I daglig tale skelner vi sjældent mellem betegnelserne følelser og emotioner. Men mange fagpersoner bruger betegnelsen emotioner om den lidt udefinerbare uro, der kommer, når hjernen sender signaler ud i kroppen for at fortælle, at der er noget, vi skal være opmærksomme på. Følelser er den betegnelse, der bruges, når emotionerne er blevet til konkrete stemninger af f.eks. sorg, glæde, angst og så videre.

Emotionerne og følelserne kan tilsammen betragtes som en slags menneskeligt navigationsinstrument, der fortæller os, i hvilken retning vi skal styre vores handlinger og liv.

Følelser

Følelser dannes i hjernen som reaktion på, hvordan hjernen tolker det, vi oplever. Hvordan vi handler på vores følelser, afhænger af, hvad vi har med os af erfaringer i bagagen.

Mange af os har lært at undertrykke svære eller uønskede følelser og udskifte dem med andre, mere tilladte følelser. Eksempelvis reagerer nogle mænd med vrede, selv om følelsen inderst inde er magtesløshed og sorg, mens nogle kvinder reagerer med tristhed og hjælpeløshed, når de føler vrede.
Der findes ikke forkerte følelser, for vi er ikke selv herre over, hvilke følelser der dukker op – eller forsvinder. Men vi er ansvarlige for, hvordan vi opfører os, når vi mærker vores følelser.

Følelsernes funktion er at fortælle os, at vi har et behov. De er signaler om, at der er noget, vi har brug for at gøre, hvis vi skal have det godt. Derfor er det vigtigt at forstå sine følelser. Er følelsen f.eks. vrede, vil behovet ofte være at få sat nogle grænser. Er følelsen angst, vil behovet ofte være, at få forholdt sig til det, der truer, og at passe på sig selv.

I terapien undersøger vi sammen dine følelser og hvordan du reagerer på dem. Vi ser også på, om den måde, du håndterer dine følelser på, rent faktisk hjælper dig med at få dækket dine inderste længsler og behov eller om der kunne være andre, mere hensigtsmæssige måder at reagere på.

Gennemforskede og dokumenterede arbejdsmetoder

De arbejdsmetoder, jeg benytter, er videnskabeligt beskrevet og afprøvet. Desuden har jeg personligt gennemgået terapeutiske forløb inden for de fleste af terapiformerne. Hvis du er interesseret i at læse mere om en eller flere af arbejdsmetoderne, er du velkommen til at kontakte mig for anbefalinger til litteratur.